Om os

OM BALA YOGA

Bala yoga studio er et sted, hvor du kan tage hen, når du trænger til at stoppe op i din hverdag. Stoppe op og mærke kroppen, stoppe op og trække vejret, stoppe op og nyde nuet. Vi tilbyder forskellige former for yoga, som kan hjælpe dig med at få energi, mærke glæde, ro og finde din hverdagsbalance, lige midt i Aarhus.

Vi har højst ni elever på vores åbne klasser. Dermed kan du som elev få plads til at føle dig inspireret, tryg, set og mødt i din praksis.

Vores formål er at støtte dig i, at tage vare på dig selv. Vi tilbyder derfor både yoga på åbne hold, lukkede forløb, én til én og samtaler. Du kan booke enetimer indenfor restorativ, sensitiv og basic yoga, samt booke samtaler med psykolog eller stresscoach.

OM OS

Vi er to yogalærere, Marie og Mia, som ejer bala yoga studio.

Vi nyder hver dag, at byde elever og undervisere indenfor i vores rolige og hyggelige studio. Vi gør os mange tanker om, hvordan stedet skal være; hvilken stemning vi gerne vil skabe; hvilke klasser vi gerne vil udbyde, og ikke mindst hvilke skønne yogalærere, vi vælger som undervisere. Vi går meget op i at skabe et sted, som er ‘yogahjem’ for vores elever. Vi har skabt et sted, hvor teen er hjemmelavet ud fra ayurvediske principper; hvor du kan låne lækre måtter og props; hvor underviserne er nærværende;  rammerne er indbydende og hvor yogaen er skøn og nærende for dig som det hele menneske.

Vi lytter meget til de mennesker, som bruger vores studio og vi håber, at du vil fortælle os om de oplevelser, der er relevante for dig, eller stille os de spørgsmål du har brug for. På den måde kan bala yoga studio blive et hjem, som både vi og du nyder at besøge.

Du er altid velkommen til at tage en snak med os før eller efter klasserne, samt skrive en mail til os.

hello@balayoga.dk

Nyhedsbrev

Updates fra studio, nyt om klasser & workshops