YinRest – yin og restorative yoga treat.

Når længerevarende uro sætter sig i kroppen som smerter, ubehag og fastlåsthed, kan det være et helt naturligt tegn på, at du gennem længere tid, er kommet til at overhøre dine egne behov og har glemt at få sjælen med dig. Vi gør det allesammen i mere eller mindre grad når hverdagen og livet kræver af os, og det kan være rigtig svært at finde tiden til både at identificere og forløse uroen og restituere for at genskabe energi – og på dem måde opretholde din balance.

På dette treat vil du igennem den forløsende yin yoga og den beroligende restorative yoga få et letspiseligt indblik i de terapeutiske fordele ved de to yogapraksisser – og så vil du blive guidet gennem to komplimenterende praksisser der tilsammen efterlader dig blød, fri, groundet og i ro.

YIN YOGA guides af Anne Goncalves, yogalærer og forfatter til bogen ’Yoga mod stress’. Anne har hovedsageligt undervist i yin yoga og yoga nidra de seneste mange år, også på yogalæreruddannelser. Anne underviser en form for yin yoga, der tager udgangspunkt i embodiment. En blød, sanselig form for yin yoga, der giver plads og frihed til den enkelte, til at mærke kroppen.

RESTORATIV YOGA guides af Marie Haulrik, der er uddannet stresscoach og restorativ yogalærer. Hun har god erfaring med hvordan den afspændende yoga kan bruges til at slippe både lette, men også dybere, spændinger i kroppen og i livet. Hendes tilgang til den hvilende yoga tager afsæt i, at vi alle er forskellige, har forskellige behov og at afspænding og restitution er en individuel og personlig proces, der skal omfavnes med respekt, omsorg og masser af tid.

Tid: Lørdag 6.marts kl.10.00 – 14.00
Sted: Aarhus C. – lokation følger
Pris: 475 kr. (inkl. the & snacks)

 

KØB BILLET