– Genfind roen, midt i byens puls –

Kombiner ferien med familietid og tid til dig selv – eller kom til de klasser der passer ind i din arbejdsrytme, hvis du ikke har ferie. Det eneste det kræver, for at du kan være med, er at du har lyst til at fordybe dig i din yogapraksis.

Du kan benytte dit normale måneds- eller klippekort til Bala Yoga. Som et særligt sommertilbud i forbindelse med dette Urban Retreat kan du også købe et 3 dages medlemsskab til 299 kr. / 249 kr. (stud.). Uanset hvad du vælger, skal du selv booke de klasser du ønsker at deltage i, via vores online booking system.

UGE 29 – Elementerne bag de ayurvediske typer.

Ayurveda er den indiske sundhedsvidenskab, der er en del af yogaen. Ét af fundamenterne i denne videnskab er de fem elementer; jord, vand, ild, luft og rum. I løbet af tre dage har du mulighed for, at undersøge disse elementer gennem en praksis der består af flow, blid yoga, meditation og små snakke. Efterfølgende vil du have din egen oplevelse af elementerne og dermed også en oplevet forståelse af de tre ayurvediske typer; vata, pitta og kapha.

UGE 30 – De tre faser i myten om Ganesh.

Træd fra byens puls ind i myternes univers og oplev hvad der sker, når du i løbet af tre dage fordyber dig i 7 forskellige yogapraksisser. Rammen om disse tre dage er Ganesh; ham med elefanthovedet fra den hinduistiske mytologi. Praksissen kommer til at bestå af flow, blid yoga, meditation, letfordøjelig yogafilosofi og naturligvis mulighed for at læne dig tilbage og lytte til de skønne og skøre myter. De forskellige praksisser vil stimulere din intuition og din kreativitet – ressourcer du efterfølgende kan tage med dig i din hverdag.

Køb dit urban retreat pass her eller book direkte med dit eksisterende balakort eller klippekort i bookingsystemet her.

De bedste hilsner fra bala temaet