Posts In:

Vi vender hjem

december 7, 2019

“Man skal rejse ud – for at finde hjem”

 

Så er 2019 ved at gå på hæld, og vi vil gerne takke jer alle sammen for dejlige yogatimer, jeres væren i vores skønne rum og for at blive ved med at være en del af vores univers. Sidste klasse i år er torsdag d.12.december og sidste event er søndag d.29.december – se mere på hjemmeside eller MB app.

 

Vi glæder os simpelthen så meget til år 2020, som i høj grad kommer til at byde på mere fordybelse og ro. Vi har været lidt ude at føjte med online booking system og drop in yoga, men det har vi nu erfaret ikke er for os. Vi ønsker meget mere stabilitet, tid til fordybende praksis og tid til nærvær i bala yoga – så al yoga vil i fremtiden foregå som forløb, hvor vi kan støtte dig endnu bedre i din praksis. Samtidig skal alle forløb og events bookes hos den enkelte underviser gennem mail og MobilePay betaling. Vi håber i finder tryghed og ro heri også.

 

 

Vi vil løbende slå forløb og events op på Facebook og hjemmesiden, og allerede nu ligger årets første forløb åbne for tilmeldinger. Hvis du søger dybere beskrivelser af klassernes indhold, kan du finde beskrivelser inde under events på Facebook:

 

HATHA & RESTORATIV YOGA MED MARIE

torsdag d.9.januar – 19.marts

kl.16.45-18.00

10 klasser – 1200 kr. (kan betales i 2 rater)

bookes ved at sende en mail til marie@balayoga.dk

 

HATHA YOGA MED MIA

mandag d.13.januar – 24.februar

kl.16.30-17.45

6 klasser – 720 kr.

bookes ved at sende en mail til mia@balayoga.dk

 

BLIDE SØNDAGE I JANUAR MED MARIE

søndag d.12.januar – 26.januar

kl.15.00-16.15

3 klasser – 450 kr.

bookes ved at sende en mail til marie@balayoga.dk

 

SENSITIV YOGA MED MIA

torsdag d.30.januar – 20.februar

kl.10.30-11.30

3 klasser – 400 kr.

bookes ved at sende en mail til mia@balayoga.dk

 

NB! der er ingen yoga i uge 7 – det gælder for alle forløb!

 

 

I 2020 vil det kun være os, Mia og Marie, der er faste undervisere hos bala yoga. Vi er dog begyndt at leje vores dejlige rum ud til en masse dygtige og inspirerende yogalærere, behandlere og andre kropsterapeuter, og vi håber derfor i det nye år at kunne dele nogle af deres events med jer. Så i kan godt glæde jer til endnu mere liv og bevægelse på Lille Torv. Hvis du går rundt med et yogaønske, har drømme om at genopleve et specifikt bala yoga event eller blot har lyst til at dele ris og ros med os – så er du altid velkommen til at skrive til os på hello@balayoga.dk.

 

Vi ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår.

Kærlig hilsen Mia & Marie

 

 

Nyhedsbrev

Updates fra studio, nyt om klasser & workshops